YES SPRING CUP, LAKE GARDA 24 25 MARCH

[dala]

Brian Røgild på Gardasøen
26-03-2001
Jeg er lige hjemkommet fra Martinique og havde planlagt at køre en tur til Gardasøen for at se sejle et stævne, tjekke lidt grej ud og forhåbentligt få nogle nye finner med hjem. Men planen blev ændre lidt, mit grej kom ikke ud i Paris. Nå, så må de jo sende det til Danmark og så slipper jeg for at skifte lufthavn med grej, tænkte jeg.. Jeg udfyldte den klassiske rapport og sagde det var vigtigt da jeg skulle bruge mit grej den kommende weekenden. Så hjemad gik det uden gear.
Meget dum idé. Da jeg kom hjem ringede jeg i vildskab for at tjekke. Først vidste de ikke noget, men torsdag morgen var det ok, de sagde de havde fået grejet til Paris og sendt det via London til Danmark. Greeeaaat, det var jo ikke så slemt, tænkte jeg. Men ak jeg blev klogere. Da jeg kom ud i lufthavnen for at spørge efter mit udstyr, bliver jeg smidt rundt i selskaberne derude. Til sidst fandt de min rapport og kunne se det der stod skulle komme til København klokken 1700. Det eneste problem var bare, at den flyver havde det ikke været på. Så var det jo nok med den næste, sagde de. Dvs. den flyver som kom kl. 21, men ak nej heller ikke den, så måtte det jo være på den om morgnen (bagefter kan man jo godt se det virkede lidt naivt). For selvfølgelig var det ikke der, da vi kom til lufthavnen næste morgen.
Så var det at jeg begyndte at blive lidt presset. Vi kom ind på kontoret og de forskellige supervisors begyndte at kigge på sagerne, for at finde ud af hvor de skulle lede efter det. Det begyndte at gå op for dem at udstyret nok slet ikke havde forladt Martinique endnu, og begyndte at sende telexer rundt og ringe. Nu er der stadigvæk intet nyt andet end at de smider røret på i Martinique når de ringer derover, så det ser lidt sort ud.
Jeg begyndte at lede efter grej, jeg havde en 10,9 og 9,3 men ingen 9,8 og heller intet bræt. Jeg havde heldigvis taget mine elskede Debo-finner i håndbaggen – lidt heldig må man sku’ da være. Bræt, hvad skulle jeg gøre der? låne et, men hvem har en 175. Jeg ringede til Christian Hansen (Gammel sejldesigner – Hansen Sejl), men kunne ikke få fat i ham. Prøvede lidt andre og tiden gik, nu var den 14 og der var 14-16 timer ned til Gardasøen. Endelig fik jeg fat i Hansen, og da han er en supermand, så jeg måtte gerne låne hans bræt. Perfekt, vi racer til Hellerup også var det ellers bare derned af.
Lørdag kl. 9.00 var vi så landet ved Gardasøen – lidt smadret. Hæ hæ var fanden skal man bruge opladning til før et stævne et par timer må da være nok. Vi skyndte os at tjekke ind før vi skulle finde Günter Loche (Nyt brætmærke – Loche Design) for at få et bræt til Max Nielsen – som er min følgesvend på dette eventyr. Det første var nemt dvs. check in. Det sidste var et mareridt, Max missede de første sejladser da han det var sent eftermiddag før Max fandt ham, så han kunne kun nå et race med 9,8 og der var vinden virkelig stærk, så han opgav, sur røv.
Jeg riggede mine to sejl før vi kig i gang dvs. 9,3 og 10,9. Vinden kom på slaget og var stærk, så 9, 3 blev det. Fuldt overpoweret, jeg måtte trimme mellem hver sejlads.
Vi sejlede 4 sejladser, Andrea Cucci I-0 (Italiensk Gardasø-helt) var fremme i skoene og førte efter 4 sejladser, jeg måtte tage til takke med 2, havde sejlet ok, men det kneb lidt med kræfterne, jeg førte mange gange med det glippede lidt hidt og pist. Jeg vandt dog den sidste sejlads. Nøj, vi sov godt den nat.
Her søndag, kom vinden som den plejer – til tiden dog ikke så stærk som i går. Max havde problemer med at få finnen i hans bræt, så det benyttede jeg mig af, og stjal hans 9,8. Perfekt, lavede en dårlig start, men da vi slog over på bagbord, så var den der, ild i røven og derud af, overhalede drengene og blev en sikker 1er.
Så begyndte vinden at blive underlig, den så let ud, jeg havde 10,9 liggende, ny og ikke prøvet og kun en bom. Nå men fuck det, tænkte jeg, og tog den. Dumt valg alt sad forkert og jeg kom lige i sidste øjeblik, så ingen tid til at ændre på tingene. Nå, men derud af. Overpoweret, og dårlig taktik, så det var til hest. Jeg sejlede opkrydset, men tænkte så ”fuck det” og sejlede til standeno. Nu blev vinden virkelig skiftende, så vi ventede lidt på stranden. Max var ved at være der, han havde fået en finne i brættet. Vinden var dårlig på linen og vi ventede lidt og så sendte de os ind. Jeg sendte Max ud med min 10,9, så han kunne komme lidt på vandet, han cruisede lidt rundt og så skød de til sejlads, nu var vinden ved at være stærk nok. Jeg tog 9,8 og Max kunne ikke rigtigt beslutte sig om han ville sejle med 10,9, til sidst besluttede han sig for at give den en chance. Vi startede, og jeg havde krydsmærket i sigte og nuppede det pænt som nummer et. Førte derud af, og jeg manglede bare 40 meter til krydsmærket, så slukkede vinden – sejladsen blev afblæst.
Vi tøffede på stranden men Max syntes jo at 10,9 var dejligt og ville ligge hygge sejle lidt, så det gjorde han, men ak han havde ikke helt taget højde for at den kunne slukke helt. Det oplevede han så på nært hold, han drev meget stille og så fik han besøg af en politi båd, der lige ville tjekke om han havde brug for et lift til stranden (vi tænkte på noget helt andet, for det er lov at sejle med redningsvest her, og den havde han glemt, så vi troede at de ville følge ham til stranden og give ham den obligatoriske bøde, men for en gang skyld var han heldig og slap)
Så Cucci og jeg sluttede a point, men da jeg havde en dnf, så vandt han (som jeg har sagt en million gange, aldrig bryd en sejlads!!!!!der fik jeg den). Patrice Belbeoch (en gammel World Cup sejler fra Frankrig) blev 3 (på ny 1 meter bred Exocet) og Janne Rauhansuu fra Finland blev nummer 4 (på den nye AHD).